Reception

Receptionen er åben dagligt i tidsrummene:

8.00 – 12.00 og 16.00 – 20.00

(I perioden 1/9 – 01/06 lukkes der søndage kl. 12.00)

Danhostel Odense City har åbent 3/1 – 16/12

 

Værelserne er til rådighed fra kl. 16.00 på ankomstdagen og skal forlades kl. 10.00 på afrejsedagen. 

I receptionen kan der erhverves kode til bagagerummet, bykort, diverse turistfoldere, hovedpinepiller, kortspil og ørepropper.

Udenfor receptionen findes en tavle med informationer om, hvad der sker i Odense, hvor man kan spise, parkering ved vandrerhjemmet, vejret o.s.v. 

Har man spørgsmål eller problemer, vil receptionisten, så vidt det er muligt, være behjælpelig.

 

Alkoholpolitik
Vi gør opmærksom på, at det ikke er tilladt at medbringe alkohol hos os.

 

Sengelinned
Man kan medbringe eget sengelinned eller leje det for kr. 60. Alle senge er udstyret med dyner, puder og madrasser. Soveposer kan af hygiejnehensyn ikke anvendes.

 

Nøglekort
Alle gæster får ved ankomsten udleveret nøglekort, som giver adgang til hoveddør og værelser hele døgnet.

Kun med nøglekort er der adgang til huset, og det gør DOC til et trygt sted at overnatte – midt i byen.

Nøglekortet bruges også til en række andre funktioner. Fx kan der indsættes penge på kortet for at benytte det som betaling i telefon og vaskemaskine.

 

Ankomst og afrejse udenfor receptionens åbningstider
Ankommer I, efter at receptionen er lukket, kan I få adgang til en nøgleboks vha. en kode. Dette gælder naturligvis kun forudbetalte reservationer.

Og rejser I uden for åbningstid, kan nøglekortet skubbes under døren til receptionen. 

 

24-timers check in vha. touchscreen i hallen
Det er muligt at checke ind på vor 24 timers automat i lobbyen.

Hoveddøren kan uden for åbningstiden låses op med et hvilket som helst betalingskort. Kør kortet igennem kortlæseren med magnetstriben til højre ind mod muren.

Kortlæseren registrerer alene, at der er tale om et betalingskort og fungerer kun som døråbner. Der er ingen forbindelse til betalingssystemer.

I hallen checkes der ind via automat med trykfølsom skærm, som med tydelige instrukser følger gæsten igennem check-in skridt for skridt.

Betaling sker med Dankort eller kreditkort. Der modtages:

• Dankort
• Visa
• Visa Electron
• Mastercard
• Maestro
• Diners Club
• American Express
• JCB

 

Danhostel rabatkort
Med et Danhostel Family Card opnås 10 % rabat på værelsesprisen. Kortet er et HUSSTANDSKORT og er gyldigt for ENKELTPERSONER, ÆGTEFÆLLER, SAMBOENDE PAR
og ENLIGE FORÆLDRE med HJEMMEBOENDE BØRN under 27 år i SAMME HUSSTAND.

Danhostel Family Card kan købes ved check in eller ved online booking. Kortet koster 150 dkk pr. styk og er gyldigt i 12 måneder fra udstedelsen. Er I en gruppe, kan I læse mere om grupper på Danhostel City her.